Månedens par // Februar

Lars friede til Camilla med en boks fra Dately!
Hos Dately elsker vi kærlighed. Derfor har besluttet at lære endnu mere om kærlighed, parforhold og alt der hører med. Hver måned vil vi dykke dybere ned i et spændende parforhold, i en ny form for månedligt blogpost - månedens par. Vi er sikre på at det nok skal blive mega hyggeligt og lærerigt!
Vi har talt med Camilla og Lars, og lært endnu mere om deres skønne forhold. Lars friede nemlig til Camilla med en Dately-boks. Vi er pave stolte, og er derfor blevet meget nysgerrige på deres vej dertil. Samt hvordan det hele forløb sig den aften, da Lars valgte at fri.
Det unge par er begge 25 år, og har lige købt deres første hus sammen. De har boet sammen størstedelen af forholdet under samme tag, og med deres 7 år sammen, gør det dem til et ret stærkt par - hvis vi selv skulle sige det.
Frieriet i det nye hus!
Det var faktisk første gang, at de lavede mad i det nye hus, at Lars tog den spontane beslutning om at fri. De åbnede boksen, tog hul på vinen, fik lavet risottoen, og sad efterfølgende med samtalekortene i sofaen. Uden Camilla lagde mærke til det, fik Lars tjekket i skjul hvilket knæ man skulle ned på, hvis man ville fri.
Det fandt han hurtigt ud af var underordnet. For Camilla spillede det nemlig ingen rolle, at det var uden ring eller hvilket knæ han hvilede på. For hende var det et perfekt øjeblik. Lars greb chancen, lod ikke momentet passere forbi, og han fik selvfølgelig et ja fra Camilla!
Det bedste ved at være et par!
For Lars er det bedste ved at have Camilla, og en af de mange grunde til at han friede, at han har hende at dele dagligdagen med - eller som han også fint nævnte selv; klicheen med at have sin partner som sin klippe, altid. Og det kan man jo kun give ham ret i.
"Selvom vi er i et forhold, bliver vi også ved med at vælge hinanden til" - siger Camilla. De har været sammen i 7 år, og de ved godt, at det kunne ende ud i at de voksede i hver sin retning - men det var altså ikke det, der lå i kortene for det unge par. Camilla synes stadig hun bliver klogere på Lars hver eneste dag, og det elsker hun!
Dét der udfordrer de fleste par..
En god balance for dem er, at huske at lave ting sammen kun de to, men samtidig også huske at lave ting hver for sig. For dem handler det om, at være en god partner. Balancen i at der altså gerne må gå hverdag i den, kombineret med at gøre ting, man ikke plejer. Alt samtidig med at de husker sig selv og dét at gøre ting hver for sig.
Det kom på prøve under den første Lockdown, der ramte Danmark. I en hverdag med studieliv og onlineundervisning, gjorde bestemt ikke tilværelsen til en dans på røde roser - hvilket jeg tror at de fleste af os kan nikke genkendende til. Nu kunne de hverken opleve ting med hinanden eller med andre, og det gjorde det svært for dem at skelne studielivet med hverdagen - det nævnte de i hvert fald som en udfordring, de havde i deres forhold på daværende tidspunkt.
Dog tog kæresteparret revanche i sommeren 2022, hvor de endte med at holde ferie forskudt af hinanden - den ene på arbejde og den anden på interrail efterfulgt af en masse aftenarbejde for Camilla. Nok sov de sammen i samme seng - men dagene fløj afsted. Udover dette flyttede Lars først ind i deres fælles hus, som de sammen gik og renoverede i weekenderne fra september til december. Tiden væk fra hinanden gjorde, at de begge blev bekræftet i, at de virkelig ikke har lyst til at undvære hinanden!
Hvordan løser Camilla og Lars hverdagens par-kontroverser?
Alle par har skænderier - det ved vi. Og Camilla fortalte mig noget i telefonen, som jeg smilede lidt af - "Hvis jeg absolut skal skændes med nogen, så vil jeg helst skændes med Lars". De nævner begge to, at de er gode til ikke at være sure eller irriteret for lang tid ad gangen. "Den der er mindst mærket af diskussionen, er altid god til at starte samtalen op igen - om det omhandler dét eller noget helt andet er underordnet" fortæller Lars.
Det gælder om ikke at hænge sig for meget i tingene, lad der ikke være for stille for længe, og vær opmærksom på kommunikationen - det er et råd Camilla og Lars begge er enige i, at andre par i hvert fald sagtens kan bruge!
"Vi husker altid hinanden på, at vi vil hinanden det bedste" - siger Lars.
Her menes, at uanset diskussionen eller skænderiet, skal man huske på at man vil den anden det aller bedste. Så undgår man også at være irriteret eller sur for længe - og det synes vi bare er et rigtig godt råd!
Tak til Camilla og Lars for deres fine historie, de gode råd, og at den specielle begivenhed skete lige netop i forlængelse af en date night med en boks fra Dately.