Gratis fragt på abonnement

Idéer til den perfekte bryllupsgave

Bryllupsgave

Så skal I til bryllup endnu engang, og som altid er det hammer svært at finde ud af hvad man skal købe til brudeparret i bryllupsgave. Måske vil I gerne undgå at købe noget fra ønskelisten, og I vil virkelig gerne bare give en gave, der tager kegler! 

Vi ved godt at alle par og mennesker er forskellige, så prøv derfor også at kig ind i brudeparrets interesser og hobbyer. Måske vil du komme på en gaveidé, som de ikke engang vidste at de ønskede sig. og vi har her fundet en masse gaveidéer, som vi tror de fleste brudepar vil elske!

Koncertbilletter - en oplevelsesrig bryllupsgave

Det er altså bare fedt at få nogle oplevelser sammen, som man kan se tilbage på! Find ud af hvilket musik de godt kan lide, og undersøg om der er et band eller en kunstner, der spiller, som falder i deres smag. Er du helt på bar bund, kan I købe et gavekort til ticketmaster eller lign. På den måde “tvinger” man dem også til at få en oplevelse sammen! 

 

En god køkkenkniv 

Denne bryllupsgave er perfekt til parret, der elsker at stå i køkkenet sammen! Man skal virkelig ikke undervurdere en god køkkenkniv, og så kan I bedre selv bestemme prisleje! Tro mig, det bliver meget sjovere at lave mad, når man har det rette udstyr! 

 

Spaophold - den afslappende bryllupsgave

Ja, et spaophold er måske lidt dyrt.. Men går I flere sammen om gaven, kan I give brudeparret en fantastisk bryllupsgave! Hvem har ikke drømt en tur på Falkenberg Strandbad  eller Ystad Saltsjöbad? Det tror jeg vidst nok vi alle har. Igen, vi er kæmpe fan af at man giver oplevelser, og det er de nygifte nok også! 

 

Datelys Bryllupsboks

Vil du møde op med den komplette gave, som de både kan pakke ud på dagen, men også får noget ud af senere hen - så er Datelys bryllupsboks altså den perfekte gaveidé!  Og bare fordi man er gift, betyder det jo ikke at man skal stoppe med at tage på dates med hinanden.

 

Stel - den klassiske bryllupsgave

Brudeparret samler helt sikkert på noget stel, og denne står måske også på ønskelisten - men det er altså også bare en god følelse, at fuldendt alt hvad man har brug for til hjemmet. Om det er de danske klassikere som Royal Copenhagen eller Georg Jensen eller det helt tredje, så går man altså ikke galt i byen med det! 

 

KitchenAid

Hvis ovenstående gaveidé falder i god jord, så vil den her helt sikkert også! Generelt er det jo bare død lækkert at få noget i gave, som man måske ikke selv lige gider at bruge penge på. Og se hvor flot den også er! 

 

Comedy - bryllupsgaven, der giver et godt grin!

Er brudeparret nogle spasmagere begge to, og elsker de også at komme ud og lave noget, man ikke lige får gjort til hverdag, så er et comedy-show da bare en genial idé! Der findes utallige af comedyshows - det eneste du skal gøre, er at finde det show, som er mest dem. Så har du den perfekte gaveidé til brudeparret, der gerne vil grine sammen! 

 

Årskort til Tivoli 

Skal brudeparret prøve forlystelser, se fredagsrock og gå en tur rundt i haven til jul? Så er et årskort jo perfekt! Mix og match til familiekonstellationens behov, så det passer perfekt! Det er en genial bryllupsgave, til at få implementeret oplevelser hos brudeparret. Er du bosat i jylland er her et link til Tivoli Friheden


PH-bordlampe 

Går brudeparret op i dansk design og indretning, så er dette den perfekte gave til dem! Denne tidsløse klassisker kan man næsten ikke gå galt i byen med, og I kan jo evt. være flere til at splitte gaven. Den er jo ikke til at stå for, og ville pynte i alle slags hjem! 

Glamping 

Glamping er et lidt nyere fænomen, men hyggeligt er det! Det er den perfekte kombination af luksus og at være i naturen - og hvem vil ikke elske det. Det er også en anderledes måde at holde get-away på, vi vil i hvert fald så gerne prøve det og synes det er mega sød bryllupsgave! Du kan blandt andet finde et ophold på Lynæs surfcenters glamping her!  

 

Grill - en anderledes med fed bryllupsgave! 

Er jeres brudepar vild med grillmad og danske sommeraftener med venner og familie, så er en grill den perfekte gaveidé! En grill kan fåes i mange versioner - skal det være en bordgrill, gasgrill, kulgrill og i hvilken farve og størrelse? Der er altså rig mulighed for at vælge en grill, der passer til lige netop brudeparrets behov. Det er bare at gå på jagt!