Date-tips til børnefamilien: Sådan sniger I dates ind i en travle hverdag
Er man først faldet i gryden af dage, der tager hinanden som flyvende kalenderblade i en gammel tegnefilm, kan man næsten også forestille sig næste scene:
To trætte forældre væltende omkuld med øjenlåg så tunge som gardiner, fugle flyvende rundt over hovedet og stængerne i vejret.
Hvem af de to, overrasker lige den anden med en veludført gennemtænkt date?
Rigtig, ja. Ingen.
Vil I undgå det trivielle leverpostejsliv (hvem vil ikke det?), er her en opskrift på, hvordan I får sneget kærestetid ind i en travl hverdag.
Se udvalget af færdige dateboks her
Det, der virkede i starten
Ifølge parterapeut og sexolog Kathrine Katzmann handler det om, at gøre hvad du gjorde i starten af parforholdet. Så bliver du aldrig skilt, siger hun.
- I starten gør man en stor indsats for at prioritere hinanden, at interessere og engagere sig i hinanden og bruge tid sammen. En tid der lige pludselig kan blive mindre i en hverdag med børn, der skal hentes og bringes, indkøb, aftensmad osv, siger Katzmann.
Vigtigt for kærestetiden i en børnefamilie
-
Find en dato og skriv daten ind i kalenderen, så det er planlagt. Husk, at den største kærestetidsrøver er en travl hverdag og uplanlagthed.
- Skab rum for nærværet. Læg telefonen væk og vær tilstede i hinandens selskab. Vent til børnene er lagt i seng, så I kan fokusere på hinanden.
- Vælg en aktivitet, som skaber minder. F.eks at lære noget sammen. Eller vælg et tema, I gerne vil snakke om.
Gode minder er guld for forholdet
- Minder er utroligt vigtige for et parforhold. Minderne fungerer som en slags valuta. På regnvejrsdage kan man trække lidt på kærlighedsbankkontoen.
Kan du huske hvad du fik at spise tirsdag i sidste uge? Nok ikke. For hverdagene ligner hinanden. De minder vi husker bedst, er dem, hvor der skete noget anderledes. Med en hjemmedate, får I et minde til de grå dage. fordi I laver noget sammen der er anderledes og som udfordrer jer, pirrer nysgerrigheden og stiller krav om at samarbejde, afslutter parterapeuten.
Se udvalget af færdige datebokse her