Et advents-eventyr: fra tanke til handling! 2022
Missionen med Dately er at skabe gode stunder for par.
Julen er for mange noget særligt. Så det var naturligt, at Dately naturligvis også skulle komme med et bud på hyggelige dates i december. En adventskalender.
Jeg fungerer sådan, at når jeg får en ide, er jeg nødt til at teste af, om det fungerer. Gerne hurtigt. Og sådan kom vi i gang med Datelys adventskalender.
I ægte startup-stil var vi sent ude, da alle de store virksomheder allerede var begyndt at sælge deres adventskalendere. Og vi havde ikke engang fundet ud af, hvad den skulle indeholde.I løbet af en uge havde vi fundet de rigtige samarbejdspartnere og så kunne vi starte salget. Det skulle vise sig, at blive en god beslutning. For vi fik travlt. Meget travlt.
Store pakkedag!
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at vi kunne sælge så mange adventskalendere. Det betød også, at jeg måtte samle familie og venner til at hjælpe med at få pakket og samlet alle elementerne. Her lærte jeg, at det var en god idé at gennemtænke hvor mange elementer en kalender skulle bestå af.
Hvad jeg regnede med ville tage et par timer endte med at tage to dage for 14 mennesker. Siden da er der ikke nogen i familien, der har taget telefonen, når jeg har ringet, af frygt for at blive spurgt, om de vil hjælpe med at pakke. Heldigvis nåede vi det hele til tiden. Og aldrig har vi fået så god feedback.
Samtidig lærte jeg, hvad det vil sige at være omgivet af gode menensker når tingene spidser til, når det føles som om at halvdelen af Danmark skal have en adventskalender. En kæmpe erfaring vi tager med videre på vores iværksætterrejse.
Jeg håber I år bliver endnu vildere!
De bedste hilsner
Nicolai