21 romantiske idéer, du kan gøre for din partner i dag
Det kan være lidt svært at holde romantikken ved lige i den travle hverdag. Derfor har vi hos Dately samlet 21 søde og romantiske idéer, som du kan gøre for din partner. Måske lyder det ikke af meget, men de små ting, man gør for sin partner i hverdagen, kan virkelig også gøre underværker.
Her er vores bud på 21 romantiske idéer
-
Væk din partner med et kys og en morgenkaffe.
-
Send din partner søde beskeder i løbet af dagen. Vi har faktisk samlet 180 søde beskeder, som du kan skrive til din partner lige HER.
-
Køb blomster med hjem.
-
Køb jeres yndlings flaske vin eller drink og nyd den sammen om aftenen.
-
Køb din partners yndlingsslik med hjem, så I kan hygge med det om aftenen.
-
Planlæg en spontan biograftur.
-
Lav din partners livret.
-
Send et sødt selfie midt på dagen.
-
Planlæg en hyggelig filmaften. Romantiske idéer som denne lyder måske alt for nem, men det er faktisk super hyggeligt. Og så er det jo planlægningen bag det, der tæller.
-
Lav en picnic-kurv og sæt jer et sted med god udsigt. Vi har faktisk fundet en side med et bud på Danmark bedste udsigter lige HER.
-
Hent din partner på arbejdet.
-
Tag din partners yndlings take away med hjem.
-
Køb bland selv slik og start på en serie, som I kan se sammen.
-
Læg en sød besked i din partners computertaske eller andet, så de finder den senere på dagen. Vi elsker simpelthen romantiske idéer som denne!
-
Kør din partner på arbejde. Så får man altså bare en god start på dagen.
-
Vask din partners bil.
-
Arranger en øl- eller vinsmagning.
-
Planlæg en hel dag med din partners yndlingsaktiviteter.
-
Pluk selv en buket blomster. Du kan evt. kombinere denne her med én af de andre romantiske idéer. Det er vi sikre på, vil falde i rigtig god jord.
-
Udfør din partners hadepligt derhjemme. Det lyder næppe som en af de mest romantiske idéer, men tænk lige selv over, hvor glad du ville blive.
-
Giv flere kram og kys, end du plejer. Det er vi sikre på, din partner nok skal lægge mærke til.
Hvorfor er det vigtigt at huske romantikken i hverdagen?
Det første, der forsvinder, er oftest de skønne dates og de ting, vi gør for at minde hinanden om kærligheden. Det sker for langt de fleste, når hverdagens trummerum tager over. Så det er helt naturligt. Langt de fleste ender faktisk også med at acceptere det, i stedet for at udføre de romantiske idéer, som skal til.
Vi hos Dately synes SLET ikke, at det behøver at være sådan. Men vi ved også godt, at de lykkeligste par ikke bliver lykkelige bare sådan af sig selv. De vælger aktivt at gøre ting for hinanden og ikke nødvendigvis, fordi det er deres egen yndlings ting at gøre. Nogen synes, at det kan være svært at få arrangeret eller sat tid af til. Er dette tilfældet, så kan man altid starte i det lidt mindre.
Kender du din partners kærlighedssprog?
Når man vil gøre de små ting i hverdagen, så kan det være en fordel for begge parter at kende hinandens kærlighedssprog. Ind i mellem kan det nemlig føles som om, at din partner ikke sætter pris på de ting, du gør. Og grunden til dette kan være, at I ikke har det samme kærlighedssprog. Dately har lavet en test, hvor I kan få svaret på, hvad jeres kærlighedssprog er!
Hvorfor skal man tage på dates?
Det er altid en god idé at gå på date med sin partner uanset, hvor man er i livet. Og ja, hjemmedates tæller også! Det vil også sige, at tager man først på én date, så bliver nummer to og tre pludselig også mere overskuelig. Det kan man se som en dominoeffekt af dates. Den ene fører til den anden.
Husk de små ting
Udover at tage på dates, så er det også vigtigt at huske på de små ting i hverdagen. Eksempelvis at minde sig selv om at skrive minimum én sød besked til din partner om ugen. Læg nogle gode vaner for dagen. Det er vi sikre på, at din partner vil elske dig for!
Hvorfor er nærvær så vigtigt?
Nærvær er vigtigt, og det behøver ikke koste det hvide ud af øjnene at opnå nærvær med din partner. Det behøver heller ikke at kræve de vildeste og mest originale idéer. Det tror mange, og det er ofte derfor, at det kan føles uoverskueligt at skulle tage på date med sin partner i hverdagen. Dog er alt, det faktisk kræver, at I sætter tid af til det og sørger for, at I er alene.
Gør det nemt for jer selv
Eksempelvis kan man få børnene passet, tage på en date, mens de er i institution eller bare komme hinanden tættere, når de er puttet. Det kan være så simpelt som at tænde op i brændeovnen og sidde med et glas vin. Romantikken opstår sjældent af sig selv, og man er derfor nødt til at planlægge og prioritere den slags. Husk, at nærvær er mange ting, og at det er kun fantasien, der sætter grænser.